Posts Tagged ‘Video’

5 februar 2009 – 31 december 2009

tirsdag, april 20th, 2010

Ja, okay så er det nu at hukommelsen skal stå på en prøve… lige nu kan jeg huske at det har været jul =0) (for dem som ikke lige kan greje hvad denne post går ud på, så er det en opdatering der dæker de måneder i 2009 hvor jeg ikke skrev her på bloggen)

I starten af marts 2009 arrangerede jeg ligesom året forinden, et bowlingarrangement for hele min semesterårgang. Vi endte med at være lige omkring 50 afsted, og lejede alle banerne i Seaport bowling, og spiste derefter buffet i restauranten. Det var et ganske hyggeligt arrangement, hvor Christina Ferløv faktisk endte med at løbe med det til lejligheden indførte vandretrofæ:

Den HELDIGE vinder =0) klik for større billede Der spises buffet! Klik for større billede

Derudover var 4. semester jo gået i gang,  og jeg kom i en fin gruppe, hvor vi blandt andet havde en islænding med, og nej han har ikke noget med askeskyen at gøre! Vi endte med at aflevere et ok projekt, hvor vi havde været på en institution i Ã…rhus og observere et personalemøde. Efter aflevering skulle vi selvfølgelig til Kagens Dag, som det jo næsten er blevet tradition.

IMG_6946_small

Kort efter det, var der fastelavn i Aalborg, og det er jo altid hyggeligt at se en masse mennesker klæde sig fjollet ud. Nogle opførte sig også mere fjollet end andre =0) :

Kærlige køer. klik for større billede  Gang i gaderne. klik for større billede

Jeg var også på Roskilde i 2009. Det var lidt af en tilfældighed at jeg kom afsted, da der faktisk ikke var flere pladser da jeg søgte, men efter at festivalen var gået i gang, fik jeg en opringning mens jeg var i Viborg, hvor de spurgte, om jeg kunne komme alligevel, da nogen af vagterne var taget hjem. Så jeg kom alligevel på Roskilde.. og oplevede det der vil gå over i historien som “tørken i 2009”. Det var faktisk tæt på at være ulideligt… så jeg er ret sikker på at Roskilde for mig i fremtiden bliver noget 1 dags noget… Lad os nu se =0)

Svedige englændere. klik for større billede Publikum til Madness koncert. klik for større billede

Jeg boede en del af sommeren hjemme i min mors lejlighed, og nåede også lige at være et par dage i min mosters sommerhus,  men ellers brugte jeg en del af min tid på at forberede mig til tutorgerningen igen. Det gjorde jeg blandt andet ved at lave denne film, i samarbejde med de andre tutorer:

Vi startede på 5. semester i september, og havde nu valgt den gren vi gerne ville ind på. Det betød et farvel til mange af ens studiekammerater, da vi nu blev delt ud på 3 studieretninger, og derfor kom til at se meget mindre til hinanden. Jeg valgte den linje der hedder Interaktive og Digitale Medier, sammen med ca. 40 andre, men næsten 100 valgte den linje der hedder kommunikation, og samtidig flyttede kommunikationslinjen til andre bygninger langt væ fra os andre. Det var lidt en skam!

Det havde jeg dog ikke rigtig tid til at tænke over, for jeg skulle både koncentrere mig om studiet, samt at være tutor.. og det sidste optager meget af ens tid, især i september måned.

Jeg fik en rigtig sød omgang nye studerende jeg skulle tage hånd om, og det er mit indtryk at de fleste af dem snakker en del med hinanden endnu. 5 af dem gik faktisk i gruppe sammen til deres 1. semesterprojekt og producerede derudover denne video til Riberprisen, hvor jeg gæsteoptræder. Prøv om i kan spotte mig =0)

Tutortiden gik godt og jeg teamede ligesom året forinden op med Frederik som venskabstutor.

Omstændighederne gjorde at jeg endte med at gå i gruppe med mig selv, dels pga. at en del af gruppedannelsen lå midt i rusturen, hvilket gjorde ens chancer for at ende i en supergruppe, noget mindre og dels fordi at jeg egentlig også gerne ville prøve at skrive alene, og at det i hvert fald ikke skulle ske på 6. semester hvor vi laver vores bachelor.

Det var slet ikke så tosset at skrive alene. Man blev i hvert fald sjældent uenig med de andre i gruppen, og jeg holdt gruppemiddag hver dag… =0)

På studiet lærte vi både spændende, og mindre spændende ting. Jeg kan godt lide at spille et spil i ny og næ, men at lave dem interesserer mig ikke rigtigt. Til gengæld lærte vi også at programmere (overfladisk) i Adobe Flash, og det er faktisk forbavsende nemt.

Jeg fik afleveret både mit almindelige projekt (som jeg fik en ok karakter for) og også et flashprojekt, som jeg også havde lavet alene, og som vist også var helt tilfredsstillende. (men mere om det i den næste post som omhandler de første 4 måneder i 1020)

Jeg holdt en dejlig jul med min kære familie, og nytårsaften sammen med min gode ven Anders og hans forældre, som det nærmest er blevet helt tradition for… (også de jävla østers!!)

Jeg har helt sikkert glemt en masse, men sådan går det jo når man ikke skriver tingene ned, lige efter de er sket =0)

Stay tuned for 2010 opdateringen, i løbet af de næste par dage.

/ –Thomas med skrivekrampe!

Danser med hvalros…

fredag, marts 14th, 2008

Enough said:

Tirsdag havde vi årets eneste semesterfest, i musikkælderen i Aalborg. Af en eller anden grund troede de at vi kun ville feste til kl. 01.00… der blev vi i hvert fald smidt ud, og måtte så feste videre på Hr. Nielsen. Onsdag var jeg på min første rigtige arbejdsopgave. Vi skulle filme og streame en konference i et af auditorierne på AAU. Alt gik som planlagt, og jeg førte endda et af kameraerne et par minutter =0)

I dag torsdag var vi til et 2 timers seminar i hvordan vi bruger Aalborg Universitetsbibliotek bedst muligt i vores projektfase… desværre havde de taget fejl af os og så en 2. klasse fra folkeskolen, for her er hvad vi blev præsenteret for til at starte med: Swim 2 spil.

Prøv at spotte "Celeben" som åbenbart skulle gøre spillet mere spiseligt.

Heldigvis fik vi også lidt andre informationer.

/ – Annie are you okay?