Posts Tagged ‘Gruppedannelse’

Intet nyt… er kedeligt nyt…

tirsdag, marts 4th, 2008

Videnskabsteori er en kende bedre i dette semester… en kende!

Vi er færdige med vores gruppedannelse, og jeg er nu i gruppe med 2 gamle kendinge, Tina og Sisse, og 2 nye, Sisse og Line. Hovedtemaet for vores projekt er "Værdi og normer" Det er vist så nogenlunde det der er afklaret indtil videre.

Derudover har jeg fået arbejde! Endda studierelevant arbejde på universitetet. Helt præcist hvad det er jeg skal lave, er jeg lidt i tvivl om endnu, men det er noget med at optage og eventuelt også streame, video fra forelæsninger. Myckat bra!

Og så er jeg en smule forbannat! Som jeg tidligere har skrevet, har jeg en masse flyttekasser (24 helt præcist) i et kælderrum, under vores fælleshus. Nu har der så været en lækage fra en radiator, og hele kælderen har stået under 1 centimeter  vand, så nu har jeg både det store problem at nogle af mine ting er uopretteligt beskadigede, og bøvlet med at skulle finde ud af hvad der kan bruges og hvad der ikke kan, og melde det til forsikringen (der er trods alt 24 kasser.. se billedet nedenunder)

Jeg har både gamle og uerstattelige bøger og LPer, samt ting jeg har samlet i tidernes løb, som blot er gemt væk, pga pladsmangel. ØV!

Hade skade. 

/ -Waterworld i kælderen er IKKE okay!

Noget på tærte?

torsdag, februar 28th, 2008

Igår havde vi så gruppedannelse for 2. gang (hvert nyt semester=ny gruppedannelse) Denne gang har vi hele 2 dage til det, så det kan blive nogle RIGTIGT gode grupper… Jeg har været så letsindig at være "tovholder" for emnet "Kønsrollebetinget konfliktløsning", afledt af mine observationer i forbindelse med den muhammed "krise" der er i gang lige nu.

En eller anden wuss startede en gruppe inde på facebook som hed "Undskyld Muhammed", hvilket heldigvis afledte en anden gruppe, "Ingen undskyldninger til Muhammed", som jeg joinede. Jeg kiggede lidt på medlemmerne i de 2 grupper, og opdagede at 2/3 af alle medlemmer i den første gruppe er Kvinder, hvor 3/4 i "min" gruppe var mænd.

Nu må vi se om det bliver til noget. Grupperne skal færdigdannes i morgen.

Afledt af de problemer jeg beskrev i det her indlæg, indleverede jeg min bærbare computer til reparation i Bilka, onsdag i sidste uge. Nu bliver det spændende at se hvordan det forløber. Jeg fik at vide at det normalt tog 3-4 uger, men listen over de problemer jeg har haft med den er temmelig lang, og desuden optræder mange af fejlene periodisk. Men jeg er selvfølgelig optimist, og tror på at alt nok skal gå smertefrit =0)

Det er som sagt i aften at Frederik og jeg skal til stand up med Omar Marzouk, så forvent et par billeder her, en af de nærmeste par dage. Omar kan være meget sjov, hvis han ikke bliver alt for prædikene. Apropos stand up, så jeg lige Talegaver til børns 15 års jubilæumshow igår, og det var ganske underholdene. Blot måtte man konstatere, at der som sædvanlig ikke var nogen kvinder på scenen!?

Er mænd sjovere end kvinder? Jeg tror jeg vil forsøge at finde et afstemnings plug-in til min blog, og i så fald må det blive det første spørgsmål.

/ -No woman, no cry. No man, no laughter?