Posts Tagged ‘Film’

Film der kommer til kort, for 500 kroner, tak?

torsdag, marts 27th, 2008

Enough said:

Så er det i dag at Riberprisen løben af staben, og jeg har samlet 3 generationer for at vi kan fejre det… Jeg glæder mig rigtigt meget.

/ -Spass für Thomas!

Opsumering

tirsdag, februar 19th, 2008

Bof!

Jeg tager lige et lille afbræ i at læse om øen Balis’ Cockfights, for at fortælle lidt fra livet mit.

Vi var jo inde og se “Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street”, og den faldt ikke helt i min smag. Selve filmen er utrolig flot, men da den jo er lavet som en musical, er det også vigtigt at sangene holder… og det gør de ikke. Der var alt for meget “talt” sang, og slet ingen ørefængere. Når man sammenligner med musikken og sangene fra “A Nightmare Before Christmas” (og det gør man jo, da de begge er fra Tim Burtons hånd) falder “Sweeny Todd” altså igennem. Jeg kan se at mit standpunkt, ikke helt matcher den generelle mening på IMDB, men det er jo bare dejligt at vi kan have forskellige meninger, uden at risikere at blive boykottet, brændt af, eller snigmyrdet…

Til gengæld så jeg for nyligt Across The Universe, og selv om skuespillet ikke helt var på højde med ovenstående film, så opvejede musikken dette til fulde… En film bygget på The Beatles’ udødelige klassikere… og veludført… Yum Yum!

Derudover var jeg på visit i Viborg, her i weekenden. Som jeg beskrev i forrige indlæg, bøvler jeg med min bærbare computer, og heldigvis kan jeg låne en anden bærbar, af min gode ven Anders, mens min egen er til reparation. Derudover var jeg også på familiebesøg hos min mormor, hvor også min fætter og hans kæreste, samt min kusine kom.

Jeg tog et par billeder af deres hund Max, og i skal selvfølgelig ikke snydes for de bedste:

Max 6003 small

Max 6187 small

Ellers er det jo back to school. Vi skal læse en del større tekster, hvoraf nogle er temmelig tørre. F.eks skulle vi læse Marx til igår, og jeg må indrømme at jeg til sidst kun skimmede teksten. De første 5-6 sider beskrev hvad en maskine var, og hvordan man definerede en maskine, og hvad der adskilte en maskine fra et redskab, og blah blah blah. Jeg undrede mig meget over i starten, hvad Marx ville frem til, for selv med min ringe viden om Marx, var jeg ret sikker på at han var imod kapitalisme, og maskiner er jo en del dette “onde”. Det viste sig også (langsomt) at hans beskrivelse af maskinerne, mundede ud i at de blev brugt til at undertrykke arbejderen, og at pga. at maskiner er så lette at betjene, kunne børn og kvinder nu også udnyttes på arbejdsmarkedet.

Det var en ren ynk ifølge marx… at kvinder og børn blev brugt i marken længe før den første maskine var opfundet, blev ikke nævnt, og at den kommunistiske tankegang åbenbart kun virker under tvang, har det jo været op til eftertiden at erfare… på den hårde måde.

/ Thomas – The breaker of hearts and maker of love…

Old blog, New tricks!

tirsdag, december 4th, 2007

Så er videoproduktionseksamen vel overstået og jeg fik 7 efter den nye skala, hvilket kan betyde alt fra 8 til 9, og jeg vælger selvfølgelig at tro på at det var et 9 tal de ønskede at give mig. Hele gruppen fik 7, undtagen Tina den stræber, som absolut skulle have 10. Det var nu velfortjent. Hun havde godt styr på begreberne kunne vi høre… Det var nok der det kneb lidt til min eksamination. Jeg fik bagefter at vide at jeg havde godt styr på det håndværksmæssige ved at lave film, og så mente Riber i øvrigt at jeg burde arbejde videre på hele “skummel” konceptet. =0)

I aften er det så julefrokost med vores selvudnævnte venskabsgruppe. Jeg skal have sild, æg og løg med.

Til dem der gerne vil se den (næsten) færdige udgave af filmen findes den her… det eneste der er lavet om siden, er at der er lagt musik på rulleteksterne.

/ – Ciao!

Who let this blog out?!

søndag, december 2nd, 2007

2. december siger kalenderen.

Julemåneden er i gang. Sild, klejner og flæskesteg i lange baner venter forude. Men forhåbentlig også lidt næstekærlighed og hygge… viklet ind i det sædvanlige stress, gaveræs og mandeljagt. Reklamer giver postkassen forstoppelse hver anden dag, og hjernevasker dem der har et TV. Jeg må indrømme at det efterhånden er med blandede følelser, at jeg går december måned i møde. Da jeg ikke er religiøs/troende, betyder selve julen ikke noget for mig… ud over at det er der, hvor man har tid til at se sin familie og venner. Det er reelt set det jeg bruger julen til.

Jeg er ligeglad med maden og gaverne. Jeg føler ikke jeg mangler noget, og hele idéen med at proppe sig til man bliver grøn i hovedet er ikke lige min kop te. Hvis det så bare var juleaften, men alle julefrokosterne skal man også lige have med… igen… jeg nyder dem, men pga selskabet og ikke overfloden af mad.

Jeg kan godt lide årstiden pga sneen og isen. Man får sådan nogle pæne billeder, når alt er hvidt =0) Så sneflokke kom glad vrimlende!!?!

I overmorgen skal vi op til eksamen i vores film. Jeg sidder lige nu og læser om Tophos, Intertekstualitet og Præmisser. Vores film endte med at blive ok vil jeg mene. Der er selvfølgelig mange ting man ville gøre om, nu hvor man har prøvet at sidde og redigere, og har opdaget alle fejlene. Men sjovt var det!

Nå, men glædelig jul. Jeg ved ikke om der er en officiel dato for hvornår man må sige det, men hvis vi nu sagde at det var fra i dag, så skal jeg ikke have dårlig samvittighed, hvis jeg glemmer det senere.

/ – Merry Xmas and a happy ho ho ho to us all!