Posts Tagged ‘Bowling’

Superbowl! og så på en fredag…

lørdag, februar 2nd, 2008

Ja, som den vakse og sportsinteresserede læser nok vil påpege er superbowl først på søndag, men det er kun man hvis tænker på noget så fjollet som amerikansk fodbold.

Næh den rigtige superbowl oplevede vi igår aftes, da 17 friske og kuglehungrende(!) Hum. Infere, satte hinanden stævne på Backstreet Bowl i Aalborg, med efterfølgende spisning og druk.

IMG_5832 small

Som man kan se på billedet, er Sussi ved at afprøve det mindre kendte “Kuglestøderkast med halvt lukkede øjne”, som ofte efterfølges af “1000 meter hal ejers forfølgelsesløb”, men Sussi (og hal ejeren) slap med skræken.

Efterfølgende var det tid til en bid mad, efter de meget hårde fysiske kraftudfoldelser i bowlighallen, og her måtte restaurant Natalie lægge lokaler til de efterhånden meget sultne bowlere. Det var mod alle odds lykkedes at skaffe bord med meget kort varsel, og det kunne vist også kun lade sig gøre pga. en nu fyret, afløsers imkompetence… Vi siger tak til hende.

 IMG_5840 Small
IMG_5839 Small

Natalie har en del mexikanske retter på menuen, og så har de et supertilbud, som hedder 3 valgfrie retter fra menukortet, 109 kroner, hvilket må siges at være et godt tilbud, især fordi nogle af hovedretterne i sig selv kostede over dette beløb. Maden smagte ganske fortræffeligt, og stedet kan varmt anbefales.

IMG_5848small IMG_5850 small

Vi endte på Giraffen henne i Jomfru Ane gade, og da jeg ikke rigtig kender til de forskellige beværtninger i Aalborg, gik det først for sent op for mig hvorfor. Der var nemlig ikke rygeforbud derinde!

IMG_5922 Small Derudover viste det sig at de havde billige juleøl, og det er jo heller ikke til at står for, hvis man altså er til den slags. Når man kiggede rundt på bordene, var det næsten som om at det var helt jul igen, men det var kun indtil Kiki begyndte at smadre flaskerne =0) Så kom man ned på jorden igen.

Et plus i min øjne var, at de havde et bordfodboldbord og at vi har sådan nogle seje tøser på vores studie, som ikke er bange for at tabe til mig i det ;o)

IMG_5876 Small

IMG_5870 Small

Alt i alt en uforglemmelig aften, og hvor vi anledning af den forestående studiestart, samlede 8,25 kroner ind til Giro 413.

I aften gælder så TV2 koncerten!!!

/ – If you could see what I can see, when I’m cleaning windows…

Blog det var danmark….Olé Olé Olé

mandag, januar 28th, 2008

Ja, det er helt korrekt en noget cheasy overskrift, men det er jo heller ikke hver dag, at vi kan kalde os europamestre i håndbold… For mænd!

Med denne positive indgangsvinkel er dagens blogindlæg kommet meget godt i gang, synes jeg.

Dagens indlæg spørger nogen? Mener jeg ikke ugens, eller nærmere månedens blog indlæg? Jo, jo. Jeg ved godt at jeg har været en slacker på det sidste, men jeg har haft ferie i snart 3 uger, og da den har bestået af at lave ingenting, er der altså heller ikke meget at skrive!

Derudover har jeg som de(n) trofaste læser(e) måske har opdaget, "peppet" bloggen en lille smule op, og det har i den forbindelse faktisk krævet at jeg har gennemgået hvert eneste indlæg, og give det nye tags og kategoribetegnelser og det har altså også taget tid. Samtidig har jeg opdateret det bagvedliggende program, og udover forbedret sikkerhed, skulle det nu også være lidt nemmere for mig at poste f.eks. videoer osv. Det havde jeg problemer med, i den gamle version.

Nå, men hvad er der ellers sket siden jeg skrev sidst? Ja, altså vi forsvarede jo vores projekt, og jeg fik en karakter, som lå nogenlunde på det niveau, som selve projektet lå til, og det var jeg godt tilfreds med.

Ellers er jeg i gang med at arrangere en bowlingtur for studiet på fredag, og indtil videre er der en 13-14 tilmeldte, så det skal nok blive hyggeligt, og ikke alt for overvældende (vi er jo potentielt 160 bowlere!) Efter bowling skal vi ud og spise, og så i byen.

Er der forresten andre end mig der synes at den her "vinter" minder meget mere om efterår, blot at der nu bliver mørkt allerede klokken 16.00? Jeg vil i hvert fald gerne klage til vejrombudsmanden!

Vi starter jo på 2. semester i næste uge, og jeg må indrømme at jeg glæder mig meget. Det ser ud til at være nogle spændende fag vi skal have, og det bliver også godt at se nogle nye hoveder igen. De sidste 2 måneder har man jo nærmest kun set dem fra ens egen gruppe, og ikke at de ikke har været kønne nok, men… forandring fryder, som man siger =0)

Vores TV2 Blog har vi nedlagt, men Sisse har valgt at blogge videre for sig selv her.

Sidst men ikke mindst, skal jeg til TV2 koncert med Frederik på lørdag i Aalborg kongrescenter. Jeg glæder mig meget, men har desværre set et par anmeldelser af deres turnéstart i sidste uge, og det lader til at de spiller hele 10 numre fra deres nye album, og skal jeg være helt ærlig er det meget begrænset hvad jeg har hørt fra den. Det skulle vist også have været de "gamle" hits der havde holdt stemningen oppe. Man kan håbe de når at skifte lidt ud i set-listen.

Det var alt for nu. Cya! =0)

/ -There can be only one Kenobi, Obi.