Posts Tagged ‘Billeder’

Zooloo!

torsdag, marts 20th, 2008

Påsken står for døren, så man må sparke sig ind, og sneflokke komme vrimlende, 3 måneder for sent. HELDIGVIS nåede min kusine, hendes datter og jeg, at komme i zoologisk have i dag, inden det begyndte at sne. Jeg har aldrig været i zoologisk have i Aalborg før, men min kusine kunne fortælle mig, at de havde både isbjørne og elefanter, hvad de ikke har i Odense Zoo (elefanterne var vist blevet kogt i en freak ulykke for 10 år siden, og de sparer stadig sammen til nogle nye)

Vi havde en rigtig hyggelig dag, og som sædvanlig havde jeg mit kamera med, og i dag kom zoomlinsen virkelig på en prøve… døm selv om den bestod: 

Chimpy

IceBarry

Simba

TigerLilly 

I den dagligdags trummerum, har jeg fået min bærbare tilbage fra reparation. Det ser desværre ikke ud til at de har gjort noget ved det trådløse netkort (det fejlede jo også kun periodisk, hvilket jeg havde gjort opmærksom på), for umiddelbart er der stadig bøvl med det… så den skal formentlig til rep. en gang mere… suk.

Formodentlig kommer min vandskadesag snart ud af verden. Efter at have sorteret alle 24 flyttekasser var den endelige opgørelse, at en hel kasse bøger tilsammen skal kasseres, samt min rygsæk, 2 jakker, 2 par sko, og et par bukser. Derudover var der lidt andre skader, men heldigvis slap min LP samling for det helt store (da de slet ikke er dækket af forsikringen).

I skolen går det lidt sløvt med at læse, men det kommer forhåbentligt.

og nå ja… jeg slap ikke for den omgangsforkølelse der florerer, men heldigvis har den ikke holdt mig hjemme fra skole, og efter 4 dage er det værste vist overstået.

/ – Snebilleder? Imorgen? Så gerne!

Jeg må suk’, Omar…

lørdag, marts 1st, 2008

Ja, Frederik og jeg var som sagt inde og se Omar Marzouk den anden dag, og lad mig først starte med det positive: Der var plads til en del gode grin. Når Omar er sjovest, fanger han de små finesser i det danske samfund, som man ikke engang selv har opdaget. Når han er værst, står han med en løftet pegefinger. Men mere om det senere.

OmarAnkommer

Showet er delt op i flere segmenter, hvor omar spiller forskellige roller. I starten en (perker) engel, så en stifter af partiet Ny Filligongongong, en Imam, en læge og endelig sig selv. Første del af programmet, hvor Imamen Omar optræder, er det bedste. 

OmarImam

Her bliver den fanatiske islamist udtillet og udpenslet på bedste vis. Der er også en lille stikpille til muhammedtegningerne, men Omars forsøg på at provokere, med sine egne "tegninger" påvirkede i hvert fald ikke mig… Men nu er er jeg jo så også en stor tilhænger af ytringsfriheden. Desuden kan man i mine øjne ikke sammenligne muhammedtegningerne, hvor det eneste der blev såret var folks følelser (at der var over 50 der døde i forbindelse med tegningerne, stod de religiøse galninge selv for), hvor der forbindelse med d. 11 september, som var det Omars Imam gjorde grin med, døde over 3000 uskyldige mennesker.

2. afdeling af showet indeholdt et segment med en læge, som ikke var specielt morsomt, og så så man Omar Marzouk som sig selv, hvor han især talte om at han var blevet far, og hans overvejelser om hvordan han skulle opdrage sit barn.

OmarJP

Det var i denne 2. sektion, at moralisten Omar dukkede op… endda på trods af, at han flere gange i segmentet selv pointerede at han ikke kunne lide, at få fortalt af præster og politikere, hvad han skulle gøre og tænke. Imens denne prædiken stod på, sad den ellers udsolgte sal i Aalborg kongrescenter, næsten musestille hen. Om det var fordi at folk som jeg ikke fandt det specielt morsomt, eller om det var fordi de fik noget at tænke på, skal stå hen i det uvisse. Men det trak i hvert fald ned i min bog. Det gjorde det også, at han havde brugt en del af materialet fra dette show, da han optrådte i Talegaver til børn 2007, som jeg jo lige havde set her den anden dag på TV.

For folk som ikke lige har set talegaver til børn (eller som ikke har noget imod at høre 5-10 minutters ens materiale, 2 dage i træk), og som kan se igennem fingre med, at skulle høre Omar prædike i 5-10 minutter, kan showet anbefales. Der var trods alt masser af underholdning ud over mine 2 kritikpunkter.

For de som ikke kan dette, og som måske ikke lige er helt på samme linie, rent politisk med Omar, kan en af de mange andre talentfulde danske stand up komikere måske bedre anbefales. Det virkede desuden som om at den første del af showet, med englen og partistifteren ikke helt sad på ryggraden endnu, men der er jo trods alt også meget at huske på 1½ time.

/  – Pølse!

Opsumering

tirsdag, februar 19th, 2008

Bof!

Jeg tager lige et lille afbræ i at læse om øen Balis’ Cockfights, for at fortælle lidt fra livet mit.

Vi var jo inde og se “Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street”, og den faldt ikke helt i min smag. Selve filmen er utrolig flot, men da den jo er lavet som en musical, er det også vigtigt at sangene holder… og det gør de ikke. Der var alt for meget “talt” sang, og slet ingen ørefængere. Når man sammenligner med musikken og sangene fra “A Nightmare Before Christmas” (og det gør man jo, da de begge er fra Tim Burtons hånd) falder “Sweeny Todd” altså igennem. Jeg kan se at mit standpunkt, ikke helt matcher den generelle mening på IMDB, men det er jo bare dejligt at vi kan have forskellige meninger, uden at risikere at blive boykottet, brændt af, eller snigmyrdet…

Til gengæld så jeg for nyligt Across The Universe, og selv om skuespillet ikke helt var på højde med ovenstående film, så opvejede musikken dette til fulde… En film bygget på The Beatles’ udødelige klassikere… og veludført… Yum Yum!

Derudover var jeg på visit i Viborg, her i weekenden. Som jeg beskrev i forrige indlæg, bøvler jeg med min bærbare computer, og heldigvis kan jeg låne en anden bærbar, af min gode ven Anders, mens min egen er til reparation. Derudover var jeg også på familiebesøg hos min mormor, hvor også min fætter og hans kæreste, samt min kusine kom.

Jeg tog et par billeder af deres hund Max, og i skal selvfølgelig ikke snydes for de bedste:

Max 6003 small

Max 6187 small

Ellers er det jo back to school. Vi skal læse en del større tekster, hvoraf nogle er temmelig tørre. F.eks skulle vi læse Marx til igår, og jeg må indrømme at jeg til sidst kun skimmede teksten. De første 5-6 sider beskrev hvad en maskine var, og hvordan man definerede en maskine, og hvad der adskilte en maskine fra et redskab, og blah blah blah. Jeg undrede mig meget over i starten, hvad Marx ville frem til, for selv med min ringe viden om Marx, var jeg ret sikker på at han var imod kapitalisme, og maskiner er jo en del dette “onde”. Det viste sig også (langsomt) at hans beskrivelse af maskinerne, mundede ud i at de blev brugt til at undertrykke arbejderen, og at pga. at maskiner er så lette at betjene, kunne børn og kvinder nu også udnyttes på arbejdsmarkedet.

Det var en ren ynk ifølge marx… at kvinder og børn blev brugt i marken længe før den første maskine var opfundet, blev ikke nævnt, og at den kommunistiske tankegang åbenbart kun virker under tvang, har det jo været op til eftertiden at erfare… på den hårde måde.

/ Thomas – The breaker of hearts and maker of love…

Hvis et billede siger mere end 1000 ord…

lørdag, februar 9th, 2008

…vil jeg allerede gerne nu beklage alt det ævl i så nu skal igennem!

Dem der ikke kender mig, ved formentlig ikke at fotografering er en af mine hobbyer… Mine studiekammerater vil nok mene at kameraet er vokset fast til min hånd, så mange billeder har jeg taget af dem, men de ved ikke at det blot skyldes abstinenser, affødt at det elendige vejr vi har haft de sidste 3 måneder.

Min egentlige interesse for fotografering ligger nemlig ude i naturen, og i mangel af bedre, vil jeg præsentere nogle af pletskuddene fra tidligere tider. Hvis i klikker på billederne, kommer de i en bedre kvalitet. God fornøjelse:

Så er det sommer!

Istrae 

Vandloeb

OneLeaveSmall 

waldstimmungnonWS

SwampThing

SealSmall

Billederne er taget med de forskellige digitale kameraer jeg har haft igennem tiden, men ingen af dem er taget med mit nye spejlreflekskamera, så det kan godt lade sig gøre at tage fornuftige billeder selv uden det helt vilde udstyr.

Jeg vil stoppe for nu, da Jakob holder indflytterfest i aften, og han hader bare når man kommer for sent… =0)

/ – The meat i ate is a mess, Ace.

Holy Smog!!!

mandag, november 12th, 2007

Nu nærmer tiden sig hvor vi igen skal kaste vores stemmer i grams på laveste fællesnævner. Jeg snakker ikke om SMS afstemninger på håbefulde unge i Idols eller Stjerne for en aften, men mere specifikt om folketingsvalg 2007 aka Battle of The Bullshitters.

Husk at stemme imorgen.. ellers kan du ikke tillade dig at bitche, hvis enhedslisten mod enhver sund fornuft kommer ind på tinge.

Er der ellers sket noget siden jeg skrev sidst? Vi er blevet færdige med vores videoprojekt! Sort of… den er blevet lidt for lang, og ingen af os har kunnet tage os sammen til, at finde ud af om det gør noget. Hør forresten en lille lydbid her, hvor Tina introducerer Baryler White! =0)

Ellers var vi til barnedåb i Tjele kirke igår og sørme om ikke Jesper Langballes søn var præst der… lad os blot sige at æblet ikke falder langt fra stammen.. i flere henseender. Islam blev nævnt.

Jeg formåede også at tage et par enkelte billeder af solnedgangen i lørdags, og det har jeg lavet et par wallpapers af. Jeg har endda været kreativ… spot selv hvor =0) 1440×900 1920×1200

Det var vist hvad det var.

/ – Al magt til folket og flere penge til bacon!