Herunder er først en lille video, som opfølger på det spil jeg postede i sidste indlæg. Den giver en fin indsigt i, hvordan banerne kan løses nemmest, men se den først EFTER at du selv har forsøgt dig… ellers ryger noget af det sjove ved det:
I dag er der forårsfest på universitetet, og det var meningen at Magtens Korridorer skulle have spillet, men de er nu blevet erstattet af Spleen United. Det første band kender jeg kun af navn, og det sidste, slet ikke, men lad os se om det ikke bliver godt alligevel. Jeg påregner at tage mit kamera med.
Apropos kamera. For de fotointeresserede kan jeg fortælle at jeg har lavet en lille underside her, som beskriver min interesse for at tage billeder. Linket vil for fremtiden også være at finde oppe øverst til højre på siden.
Før festen skal vi til forfest hos Anders, og før det, skal vi spille en omgang risk.. er det så det man kalder forspil?? Hø hø! =0)
Jeg har søgt ind som tutor for de 1. semester studerende, der starter til september. Det virkede som om at det var både sjovt og givende for vores tutorer, og selv om det kræver en del tid, skal det nok være det værd. Der er vist en del der har søgt, så det bliver spændende at se om jeg kommer igennem nåleøjet.
/ – Er du klogere end dit TV?