Archive for the ‘Friends’n stuff’ Category

5 februar 2009 – 31 december 2009

tirsdag, april 20th, 2010

Ja, okay så er det nu at hukommelsen skal stå på en prøve… lige nu kan jeg huske at det har været jul =0) (for dem som ikke lige kan greje hvad denne post går ud på, så er det en opdatering der dæker de måneder i 2009 hvor jeg ikke skrev her på bloggen)

I starten af marts 2009 arrangerede jeg ligesom året forinden, et bowlingarrangement for hele min semesterårgang. Vi endte med at være lige omkring 50 afsted, og lejede alle banerne i Seaport bowling, og spiste derefter buffet i restauranten. Det var et ganske hyggeligt arrangement, hvor Christina Ferløv faktisk endte med at løbe med det til lejligheden indførte vandretrofæ:

Den HELDIGE vinder =0) klik for større billede Der spises buffet! Klik for større billede

Derudover var 4. semester jo gået i gang,  og jeg kom i en fin gruppe, hvor vi blandt andet havde en islænding med, og nej han har ikke noget med askeskyen at gøre! Vi endte med at aflevere et ok projekt, hvor vi havde været på en institution i Ã…rhus og observere et personalemøde. Efter aflevering skulle vi selvfølgelig til Kagens Dag, som det jo næsten er blevet tradition.

IMG_6946_small

Kort efter det, var der fastelavn i Aalborg, og det er jo altid hyggeligt at se en masse mennesker klæde sig fjollet ud. Nogle opførte sig også mere fjollet end andre =0) :

Kærlige køer. klik for større billede  Gang i gaderne. klik for større billede

Jeg var også på Roskilde i 2009. Det var lidt af en tilfældighed at jeg kom afsted, da der faktisk ikke var flere pladser da jeg søgte, men efter at festivalen var gået i gang, fik jeg en opringning mens jeg var i Viborg, hvor de spurgte, om jeg kunne komme alligevel, da nogen af vagterne var taget hjem. Så jeg kom alligevel på Roskilde.. og oplevede det der vil gå over i historien som “tørken i 2009”. Det var faktisk tæt på at være ulideligt… så jeg er ret sikker på at Roskilde for mig i fremtiden bliver noget 1 dags noget… Lad os nu se =0)

Svedige englændere. klik for større billede Publikum til Madness koncert. klik for større billede

Jeg boede en del af sommeren hjemme i min mors lejlighed, og nåede også lige at være et par dage i min mosters sommerhus,  men ellers brugte jeg en del af min tid på at forberede mig til tutorgerningen igen. Det gjorde jeg blandt andet ved at lave denne film, i samarbejde med de andre tutorer:

Vi startede på 5. semester i september, og havde nu valgt den gren vi gerne ville ind på. Det betød et farvel til mange af ens studiekammerater, da vi nu blev delt ud på 3 studieretninger, og derfor kom til at se meget mindre til hinanden. Jeg valgte den linje der hedder Interaktive og Digitale Medier, sammen med ca. 40 andre, men næsten 100 valgte den linje der hedder kommunikation, og samtidig flyttede kommunikationslinjen til andre bygninger langt væ fra os andre. Det var lidt en skam!

Det havde jeg dog ikke rigtig tid til at tænke over, for jeg skulle både koncentrere mig om studiet, samt at være tutor.. og det sidste optager meget af ens tid, især i september måned.

Jeg fik en rigtig sød omgang nye studerende jeg skulle tage hånd om, og det er mit indtryk at de fleste af dem snakker en del med hinanden endnu. 5 af dem gik faktisk i gruppe sammen til deres 1. semesterprojekt og producerede derudover denne video til Riberprisen, hvor jeg gæsteoptræder. Prøv om i kan spotte mig =0)

Tutortiden gik godt og jeg teamede ligesom året forinden op med Frederik som venskabstutor.

Omstændighederne gjorde at jeg endte med at gå i gruppe med mig selv, dels pga. at en del af gruppedannelsen lå midt i rusturen, hvilket gjorde ens chancer for at ende i en supergruppe, noget mindre og dels fordi at jeg egentlig også gerne ville prøve at skrive alene, og at det i hvert fald ikke skulle ske på 6. semester hvor vi laver vores bachelor.

Det var slet ikke så tosset at skrive alene. Man blev i hvert fald sjældent uenig med de andre i gruppen, og jeg holdt gruppemiddag hver dag… =0)

På studiet lærte vi både spændende, og mindre spændende ting. Jeg kan godt lide at spille et spil i ny og næ, men at lave dem interesserer mig ikke rigtigt. Til gengæld lærte vi også at programmere (overfladisk) i Adobe Flash, og det er faktisk forbavsende nemt.

Jeg fik afleveret både mit almindelige projekt (som jeg fik en ok karakter for) og også et flashprojekt, som jeg også havde lavet alene, og som vist også var helt tilfredsstillende. (men mere om det i den næste post som omhandler de første 4 måneder i 1020)

Jeg holdt en dejlig jul med min kære familie, og nytårsaften sammen med min gode ven Anders og hans forældre, som det nærmest er blevet helt tradition for… (også de jävla østers!!)

Jeg har helt sikkert glemt en masse, men sådan går det jo når man ikke skriver tingene ned, lige efter de er sket =0)

Stay tuned for 2010 opdateringen, i løbet af de næste par dage.

/ –Thomas med skrivekrampe!

Forspil, mellemspil og efterspil

lørdag, april 12th, 2008

Herunder er først en lille video, som opfølger på det spil jeg postede i sidste indlæg. Den giver en fin indsigt i, hvordan banerne kan løses nemmest, men se den først EFTER at du selv har forsøgt dig… ellers ryger noget af det sjove ved det:

I dag er der forårsfest på universitetet, og det var meningen at Magtens Korridorer skulle have spillet, men de er nu blevet erstattet af Spleen United. Det første band kender jeg kun af navn, og det sidste, slet ikke, men lad os se om det ikke bliver godt alligevel. Jeg påregner at tage mit kamera med.

Apropos kamera. For de fotointeresserede kan jeg fortælle at jeg har lavet en lille underside her, som beskriver min interesse for at tage billeder. Linket vil for fremtiden også være at finde oppe øverst til højre på siden.

Før festen skal vi til forfest hos Anders, og før det, skal vi spille en omgang risk.. er det så det man kalder forspil?? Hø hø! =0)

Jeg har søgt ind som tutor for de 1. semester studerende, der starter til september. Det virkede som om at det var både sjovt og givende for vores tutorer, og selv om det kræver en del tid, skal det nok være det værd. Der er vist en del der har søgt, så det bliver spændende at se om jeg kommer igennem nåleøjet.

/ – Er du klogere end dit TV?

Superbowl! og så på en fredag…

lørdag, februar 2nd, 2008

Ja, som den vakse og sportsinteresserede læser nok vil påpege er superbowl først på søndag, men det er kun man hvis tænker på noget så fjollet som amerikansk fodbold.

Næh den rigtige superbowl oplevede vi igår aftes, da 17 friske og kuglehungrende(!) Hum. Infere, satte hinanden stævne på Backstreet Bowl i Aalborg, med efterfølgende spisning og druk.

IMG_5832 small

Som man kan se på billedet, er Sussi ved at afprøve det mindre kendte “Kuglestøderkast med halvt lukkede øjne”, som ofte efterfølges af “1000 meter hal ejers forfølgelsesløb”, men Sussi (og hal ejeren) slap med skræken.

Efterfølgende var det tid til en bid mad, efter de meget hårde fysiske kraftudfoldelser i bowlighallen, og her måtte restaurant Natalie lægge lokaler til de efterhånden meget sultne bowlere. Det var mod alle odds lykkedes at skaffe bord med meget kort varsel, og det kunne vist også kun lade sig gøre pga. en nu fyret, afløsers imkompetence… Vi siger tak til hende.

 IMG_5840 Small
IMG_5839 Small

Natalie har en del mexikanske retter på menuen, og så har de et supertilbud, som hedder 3 valgfrie retter fra menukortet, 109 kroner, hvilket må siges at være et godt tilbud, især fordi nogle af hovedretterne i sig selv kostede over dette beløb. Maden smagte ganske fortræffeligt, og stedet kan varmt anbefales.

IMG_5848small IMG_5850 small

Vi endte på Giraffen henne i Jomfru Ane gade, og da jeg ikke rigtig kender til de forskellige beværtninger i Aalborg, gik det først for sent op for mig hvorfor. Der var nemlig ikke rygeforbud derinde!

IMG_5922 Small Derudover viste det sig at de havde billige juleøl, og det er jo heller ikke til at står for, hvis man altså er til den slags. Når man kiggede rundt på bordene, var det næsten som om at det var helt jul igen, men det var kun indtil Kiki begyndte at smadre flaskerne =0) Så kom man ned på jorden igen.

Et plus i min øjne var, at de havde et bordfodboldbord og at vi har sådan nogle seje tøser på vores studie, som ikke er bange for at tabe til mig i det ;o)

IMG_5876 Small

IMG_5870 Small

Alt i alt en uforglemmelig aften, og hvor vi anledning af den forestående studiestart, samlede 8,25 kroner ind til Giro 413.

I aften gælder så TV2 koncerten!!!

/ – If you could see what I can see, when I’m cleaning windows…

School of blog!

mandag, oktober 22nd, 2007

Yes sir, I can boobie!

I dag kom så afleveringen af den første ugeopgave… i tænker nok: “Den må vel nok være god… han har haft så travlt med at skrive, at han ikke engang har haft tid til at blogge!?”

Hvis jeg skal være helt ærlig, så kom de Aliens forbi fra Planeten DetSirDuIk, som jeg fortalte om i et tidligere indlæg, og efter at have udvekslet de rituelle anal probes, festede vi for hårdt fra mandag til fredag, hvor jeg fik det første officielle besøg fra Viborg!

Jacob og Jennie var her og vi hyggede indtil lørdag, ved blandt andet at se Superbad i biffen (er sjov på den grove måde) og spise brunch på café Obl, lørdag (er mad på den fede måde)

Herefter tog jeg til Trivial Pursuit aften ved Sisse HM, som havde lavet lasagne og noget der hedder salat, til os fra gruppe 15 (-Jakob som havde besøg fra københavn), Christina og til IKT fyrene André, Jakob og Anders.

Det var vældig hyggeligt. IKT står vist for Ikke Kan Trivial pursuit, eller noget. =0) Vi tog i byen bagefter, og jeg var hjemme kl 5.00. Sisse havde senere søndag, besøg af de førnævnte Aliens, og de kom desværre til at slette noget af hendes hukommelse mens de spillede tinfoilhat spillet(Shit happens) så nu kan hun ikke huske at hun faldt ude på toilettet på McDonalds, eller hvem hun snavede med i den baggård, eller hvordan hun endte hjemme på naboens sofa…. fy slemme Aliens!

SÃ… var det tid til den opgave… en ugeopgave KAN faktisk godt skrives fra søndag kl 14.00 til mandag kl 08.00… En GOD ugeopgave kan ikke… ikke når man skal ANALysere alt muligt crap (og Aliensene var selvfølgelig taget hjem, så ingen hjælp der)

og det var så den uge… og nu vil jeg sove… (på den bevidstløse måde)

/ -Insert cool remark after the beep….BEEP….

Suck it Trebek!

søndag, oktober 7th, 2007

Livet er som en pose M&Ms: Uanset farven, smelter de stadig i munden… ikke i hånden.

Nu tænker du nok at det er noget værre vrøvl, men så har du allerede tænkt alt for meget. Overlad det til de profesionelle.

I dag søndag har vi haft gruppemøde/hygge hos Tina, hvor vi fik hendes (næsten) verdensberømte flødekartofler.. nå ja… vi lavede også noget gruppearbejde. Jeg startede forresten med at komme en ½ time for sent, og endte med at tage endnu en taxa, for ikke at overbelaste gruppens tålmodighed. 

Sjovt nok var alle herefter enige om at vi skulle have et bødesystem mht. at komme for sent.

Grunden til at jeg kom for sent, skal jo nok findes dagen forinden, hvor vi var til rusfest, og jeg skal gerne indrømme at jeg først kom til at sove ved 5 tiden i morges.

Det var en rigtig god fest… også selv om det var Johnny Deluxe der spillede, som jeg absolut intet kender til… en af hittene, fik jeg fortalt, omhandler ponyer… Derudover stod jeg mest uden for i rygeindhegningen, hvor der ud over at være ørenlyd, også var forbavsende mange kendte ansigter =0)

Inden festen havde vi startet ud ovre hos Anders og hans kæreste Ditte, som ud over at diske op med lære hjemmelavede sandwiches, også havde et fælleshus med swimmingpoolbordfodbold OG diskotek.

Tjek forresten vores gruppes TV2 blog ud. Vi synes selv det er vældigt snedigt at blogge om et projekt om blogging. Er nok aldrig set før…

/ -In Denmark people throw rocks at system. In Soviet Russia, system throw rocks at YOU!

Blog Up Your Daughters!

onsdag, september 26th, 2007

Jeg ligger/lægger (så er jeg dæket ind, Søren Husted!) under for gruppepres!

There… i said it! I dag er store “dan en projektgruppe ud fra absolut ingen referencer”-dag, og jeg har fundet ud af, at det interessante i den sammenhæng slet ikke er, hvad projektet består af, men hvem der er i gruppen.

Er du cool med the cool kids eller er du loos med looserne?

Jeg har jo heldigvis ikke noget at bekymre mig om, for intet siger “Way cool!” mere end fuldskæg og supermanbriller…

Men for de andre må det være en “up hill” oplevelse…

Jeg går forresten stadig rundt og hoster og harker… men det gør alle andre åbenbart også, så ingen mulighed for at spille medynk kortet, selv om det usansynlige skulle ske at jeg fik brug for det i dag.

Jeg vil forresten lige henvise til to af mine venners hjemmesider. Anders’ side er for folk med lidt mere “geekie” gener. Han er programmør og ved hvad han snakker om. Jacob er ham jeg plejer at tage ud i verden og tage billeder med… der er blandt andet billeder af ham og hans kones nyligt overståede bryllupsrejse til Mexico.

Okay… nu skal jeg over på Uni… wish me luck!

/ -Buksedrengen er blandt os!

Mad world!

mandag, april 23rd, 2007

Kære dag(!)blog

Det som for nogen måske føltes som næsten 7 måneder, kan for andre føles som kun lidt over 6 måneder…. Hvordan man end vender og drejer det, er det i hvert fald cirka den tid der er gået siden jeg sidst skrev.

Hvad der er sket siden sidst skal jeg nok snart komme ind på, men først vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til den af vore prinser, som i forgårs valgte at få en lille datter: Tak fordi at du nu har givet pressen noget andet at skrive om, end det franske valg, for det var da ved at blive lidt for spændende… nu er de næste par ugers nervepirrende nyheder reddet… Tak!

Jeg blev ikke trucker! Jeg startede ellers fint på kurset, og var der næsten en månede, men efter at have kørt lidt rundt ude på landevejen, endte jeg jo til sidst med at skulle køre rundt inde i byen, og det evar slet ikke min kop te. At køre rundt i sådan en kæmpe kolos, og så have alle de små knuste piger fra højresvingsulykkerne i tankerne, var ikke sjovt, og jeg kunne fornemme at dette aldrig blev noget jeg ville ernære mig ved, hverken halv eller fuldtid, så jeg stoppede mens legen var god, og alle havde deres lemmer i god behold.

Siden december har jeg faktisk bare gået og ventet på at det skulle blive september, så jeg kunne komme i gang med Humanistisk Informatik uddannelsen i Ã…lborg. Jeg glæder mig rigtig meget.

Nu hopper vi så frem til i dag, hvor jeg er startet i praktik ude på Anders fars firma (Cornator A/S) som led i at slippe for at komme på en månedes(!) jobsøgningskursus (jeg har allerede taget 1 og 2 dages kurset, og da de indeholdt det samme, kunne jeg kun frygte hvordan 4 uger måtte være.) Der er ganske hyggeligt ved Cornator, og de har ganske travlt, så der skal nok være noget at lave.

Jeg har købt en cykel til at fragte mig frem og tilbage mellem Anders’ hus og så Cornator (som ligger ude ved Bilka i Viborg) og det var slet ikke hårdt at cykle op ad holstebrobjerget/bakken… no way hosé!

Hvis jeg overlever turen hjem, kan det tænkes at jeg begynder at skrive lidt mere flittigt i bloggen (jeg mener… hvor meget ringere kan det alligevel blive?)

vi ses!

/ – Min ven thomas…

Turningpoint/point of no return

fredag, september 29th, 2006

Puha… nogle gange går det stærkt… som f.eks når en eller anden tv vært kører af banen med 450 Km/t. Men også i mit liv.

Jeg skal starte på chaufførkursus om 3 dage… jeg fik det at vide igår. Det indebærer at jeg igen slår rødder i Viborg for en stund. Min gode ven (men elendige quakespiller) Anders, har et kælderrum han ikke rigtig bruger til noget, og efter at have tigget og bedt, sagde jeg endelig ja til at flytte derned… =0)

Så nu er den nærmeste fremtid på plads, hvilket jo også kan være dejligt. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg har nydt hvert et øjeblik her oppe i sommerhuset.

Derudover kan jeg nu kalde mig en af hverdagens helte *host*… på vej op i sommerhuset igår, kørte jeg forbi en pige i samme øjeblik at hun blev løbet over af 2 heste, og selvom jeg ikke er særlig hestekyndig, vidste jeg at det ikke kunne være sundt. Jeg “sprang” ud af bilen og “løb” hen til pigen, som lå helt stille lidt inde på en mark. Hun var ved bevidsthed, for jeg kunne høre at hun græd, men da jeg spurgte hende om hun var kommet til skade, hulkede hun ja, og sagde at hestene havde ramt hendes hovede/øre.

Jeg stoppede en anden bil, for at de kunne tage sig af hende, mens jeg ringede 112… heldigvis var der flere andre der stoppede, for jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke anede hvad vejen vi var på hed… det gjorde de heldigvis, og vi fik tilkaldt en ambulance… samtidig var en sygeplejerske stoppet, og hun tog sig af pigen, mens en anden kørte efter hendes mor, som jeg senere fik fortalt var læge.

Imens gik hestene lidt længere henne af vejen, og jeg gik hen for at se om der var noget jeg kunne gøre. Der var en mand og en dame der også var stoppet op ved hestene, og vi trak dem ned til en fold, som moderen til “Sille” (hende der var blevet løbet over) henviste os til, mens hun kørte forbi os hen mod datteren.

Da vi kom tilbage fra den gåtur, var ambulancen kommet, og da jeg stak hovedet inden for, for at sige at hestene var indfanget, sagde de at Sille havde det godt… så kørte jeg hjem igen. The End

ja… det kan hurtigt gå galt, så jeg har lavet en lille tjekliste, når man har med dyr at gøre:

1. Hvis dyret er meget større end en kat, skal man undgå at det løber hen over én.

(jeg sagde ikke det var en god tjekliste)

SIDST men ikke mindst, fik jeg taget et billede af den frø, som har boet i toilettet, i min mosters sommerhus den sidste månede… jeg har set den 2 gange før, men hver gang var den nået at forsvinde ned i toilettet inden jeg fik fat i mit kamera… men i dag var jeg heldig:

Den lille frø i toilettet

Senere hoppede den op på brættet, og det lykkedes mig at få den udenfor med møje og besvær… farvel lille frø!

/Thomas – toiletfrøer er ikke så farlige som heste!

another day in paradise

søndag, august 27th, 2006

Ja, det er jo nok ikke hver dag, at der er nogen der gider at skrive her, men det er der vel heller ingen der forventer?

Som jeg skrev i første post, er jeg ikke kommet ind på universitetet, som jeg ellers havde regnet med. Kravet for at komme ind, steg desværre en ½ karakter, og da jeg jo ikke var specielt flidsom i gymnasiet, bed det desværre sig selv i halen nu.

Hvem kunne have vidst at det betaler sig at gøre en indsats i skolen? Og hvorfor hører men ikke mere om det?

Nå… hvad er det man siger? Græd ikke over spildt mælk? Jeg har en Stand By plads til næste år, og nu har jeg et helt år til at finde ud af hvilken farve gardinerne i lejligheden skal have!

I de her par dage er jeg hos min kammerat Anders. Han har en sød og principfast kat (Shiva) som kun lægger én død/halvdød mus ad gangen, i hvert rum. Sporten er så at finde musen inden den begynder at lugte for meget. Forresten stinker Anders til Quake3 og så har jeg opdaget at hans evne til at høre, er modsat proportional af mængden af alkohol han drikker… er det normalt?

Nå det var nok for i dag… men til de mange interesserede kan jeg oplyse, at jeg i fremtiden regner med at smide et par links til sjove steder eller film, jeg har fundet på nettet, når jeg skriver et indlæg. Det første er: www.smog.dk

/Thomas aka honkyloverboy12