Archive for juli, 2008

Klassisk!

lørdag, juli 5th, 2008

Det er nu en uge og 3 bade siden at vi forlod Aalborg, og jeg føler mig stadig beskidt… mest pga. af alt det støv der er her. Det klæber tilkroppen, når man går og koger i solen.

I går hørte jeg blandt andet Nick Caves Grinderman, Veto, Gnarls Barkley og også en lille smule Battle. Billeder og beretninger kommer senere.

Dagen i dag startede smukt med at jeg er blevet forkølet, så jeg vågnede ved jeg ikke kunne få vejret. Derefter gik jeg op og hørte Tivolis Symfoniorkester på Grøn scene. Det var slet ikke tosset. Senere i dag skal jeg høre Efterklang, Joan as police woman, Neil Young og Chemical Brothers, så der er nok at se til.

Forhåbentligt bliver det snart en smule køligere. Man begynder allerede at koge i teltet kl. 07.00, og godt nok er solskin og varme dejligt, men for meget af det, og man bliver dvask, og ender med at sidde i skyggen, i stedet for at komme ud og lytte til musikken.

En hilsen skal gå til familie og venner, der følger med derude. Vi ses snart! =0)

Roskilde on fire – part II

torsdag, juli 3rd, 2008

Denne gang har det dog ikke noget med ild at gøre, men blot at her er voldsomt varmt. Det er i dag at musikken starter. Eneste band jeg er sikker på at jeg skal høre, er Radiohead. Derudover vil jeg blot lade mig inspirere.

Jeg var inde på festivalpladsen igår, og tage lidt billeder af af orange scene der bliver klargjort.. Her er et af dem:

Roskilde Yeah!

Der er ved at være rigtig mange mennesker her, og der er en stor kø, til næsten alt, også internetcaféer, så dette er alt jeg når at skrive.

Hyg jer, derude  i sommervejret =0)

/Thomas – nu med næsten ingen vabler og faretruende meget farve.

Roskilde is on fire!

tirsdag, juli 1st, 2008

Jow, den er god nok. Brandvæsnet er lige blevet færdig med at slukke en brand i en installation, inde på festivalpladsen, hvor publikum endnu ikke har adgang til, kun 100 meter fra den berømte orange scene.

Klokken ca. 18.10 kunne der fra campingområderne observeres en tyk sort røg, der steg op inde fra festivalpladsen, og kort tid efter bredte der sig en lugt af brændt gummi. Der meldes ikke om tilskadekomne, bortset fra installationen, som havde været 2 uger undervejs, og som nu er en sort ruin af slagger og vand.

Billeder følger, når jeg kommer til en computer med kortlæser =0)

Edit 03-07-2008 her er billedet:

Fire in the hole!

Derudover har jeg nu overstået 2 af mine vagter, og skal først tænke på arbejde igen næste søndag nat. Denne søndag aften var jeg inde og høre Press Play On Tape, på pavillionscenen, også kaldet campingscenen, og det var en rigtig fed oplevelse. For det første bragte det mange minder tilbage at høre alle de gamle commodore 64 melodier, og for det andet gjorde de det rigtig godt.

PPOT . Press Play On Tape

De næste par dage står den på ren social afslapning, mens jeg plejer de 3 vabler jeg har fået af at vade rundt i nu 16 timer på 2 dage (og som krævede et besøg hos samaritterne, hvor jeg fik fodbad og vabelplaster på) =0) Så nu er jeg næsten fit for fight igen.

Vi ses lige pludselig!

/Thomas