Bof!
Jeg tager lige et lille afbræk i at læse om øen Balis’ Cockfights, for at fortælle lidt fra livet mit.
Vi var jo inde og se “Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street”, og den faldt ikke helt i min smag. Selve filmen er utrolig flot, men da den jo er lavet som en musical, er det også vigtigt at sangene holder… og det gør de ikke. Der var alt for meget “talt” sang, og slet ingen ørefængere. Når man sammenligner med musikken og sangene fra “A Nightmare Before Christmas” (og det gør man jo, da de begge er fra Tim Burtons hånd) falder “Sweeny Todd” altså igennem. Jeg kan se at mit standpunkt, ikke helt matcher den generelle mening på IMDB, men det er jo bare dejligt at vi kan have forskellige meninger, uden at risikere at blive boykottet, brændt af, eller snigmyrdet…
Til gengæld så jeg for nyligt Across The Universe, og selv om skuespillet ikke helt var på højde med ovenstående film, så opvejede musikken dette til fulde… En film bygget på The Beatles’ udødelige klassikere… og veludført… Yum Yum!
Derudover var jeg på visit i Viborg, her i weekenden. Som jeg beskrev i forrige indlæg, bøvler jeg med min bærbare computer, og heldigvis kan jeg låne en anden bærbar, af min gode ven Anders, mens min egen er til reparation. Derudover var jeg også på familiebesøg hos min mormor, hvor også min fætter og hans kæreste, samt min kusine kom.
Jeg tog et par billeder af deres hund Max, og i skal selvfølgelig ikke snydes for de bedste:


Ellers er det jo back to school. Vi skal læse en del større tekster, hvoraf nogle er temmelig tørre. F.eks skulle vi læse Marx til igår, og jeg må indrømme at jeg til sidst kun skimmede teksten. De første 5-6 sider beskrev hvad en maskine var, og hvordan man definerede en maskine, og hvad der adskilte en maskine fra et redskab, og blah blah blah. Jeg undrede mig meget over i starten, hvad Marx ville frem til, for selv med min ringe viden om Marx, var jeg ret sikker på at han var imod kapitalisme, og maskiner er jo en del dette “onde”. Det viste sig også (langsomt) at hans beskrivelse af maskinerne, mundede ud i at de blev brugt til at undertrykke arbejderen, og at pga. at maskiner er så lette at betjene, kunne børn og kvinder nu også udnyttes på arbejdsmarkedet.
Det var en ren ynk ifølge marx… at kvinder og børn blev brugt i marken længe før den første maskine var opfundet, blev ikke nævnt, og at den kommunistiske tankegang åbenbart kun virker under tvang, har det jo været op til eftertiden at erfare… på den hårde måde.
/ Thomas – The breaker of hearts and maker of love…