Smog

så kan og vil jeg ikke trække den længere… jeg risikerer jo at noget sprænger!

Det er nu præcis op til flere dage siden at jeg sidst skrev et indlæg her, og jeg kan nok ikke afskrive den manglende aktivitet, på kontoen “arbejdspres”

Når sandheden skal frem, har jeg været inde i min første reelle blog-krise: hvor er jeg på vej hen… har jeg husket landkortet, og må jeg ringe til en ven?

Jeg ved ikke om krisen er overstået endnu… det må fremtiden vise. Imens vil jeg skrive lidt om hvad jeg har lavet de sidste par dage.(i vilkårlig og usorteret rækkefølge)

Onsdag havde gruppe 15 sit første vejledermøde, og det gik fremragende. Vores vejleder er meget kompetent (hvad de ganske givet alle er) og det er jo altid betryggende, hvis man ikke lige føler at man har styr på det man er i gang med. Igår tog vi de billeder som skal bruges på vores TV2 Blog (glæd jer især til Jakobs billeder).

De sidste 2 dage har vi haft forskellige workshops, som gerne skulle ruste os til næste uges skriftlige opgave, som vi heldigvis(!) kan lave i fred og ro, mens alle andre har efterårsferie. Opgaven i dag, bestod i at lave en tekst i valgfrit format, som beskrev det at starte på universitetet. Jeg valgte at lave en klumme, som udover at få kritik for at være lidt for insideragtig (blandt andet i titlen) så ud til at falde i god jord. Jeg skal lige for en god ordens skyld sige at det er en fiktiv mormor der er i teksten.. min mormor har et pænt sprog =0) men ellers kan i hente teksten som en vedhæftet fil (hvis alt går vel)

Som rosinen i pølseenden vil jeg henvise til mine spæde forsøg på at digte i sin tid. Som den vakse lytter nok ikke kan undgå at bemærke, er de fleste af dem noget dystre… hvilket hverken afspejler den sindsstemning jeg havde da jeg skrev dem, eller den jeg har nu. Men sådan blev de altså nu engang.

/ -Thomas Tissemand